Grundtvigsvej 9, 4600 Køge

1-plans villa i Digterkvarteret, blot 5 min. fra Torvet

Her får du mulighed for at bo helt centralt i Køge og samtidig bo i et roligt og charmerende kvarter, Digter kvarteret.

Du har nærheden til byens centrum med forretninger, skønne cafeer og restauranter i mange af de hyggelige gårde og ved havnen. Naturen er også blot en kort cykeltur herfra, uanset om I trænger til en dukkert på stranden eller en gåtur i grønne omgivelser ude på åsen.

Dagligdagens praktik bliver hjulpet godt på vej med denne beliggenhed, da børnene heller ikke skal gå særlig langt, for at komme i nærmeste skole. Afstanden til stationen er ligeledes indenfor 5-10 min. når I skal ud af byen.

Ejendommen har mange indretningsmuligheder, så lad ikke Jer låse fast, af den nuværende planløsning, hvis I har andre ønsker eller behov.

I dag er her 150 m2 bolig samt et opvarmet fyrrum på 10 m2 med naturgasfyret og vaskefaciliteter. Derudover er der ca. 12 m2 under husets tag og ydervægge, som er nærliggende at integrere, såfremt I har ønske om mere plads.

I dag er huset indrettet med 3 værelser, men det ene værelse har oprindeligt været to, så det er nemt og billigt at genetablere, hvis I ønsker fire værelser. I kan overveje om der er behov for to indgange, hvis ikke, så kan disse kvadratmeter naturligt inddrages til et af værelserne.

I forbindelse med det store værelse op mod stuen, har der tidligere været et gæstetoilet, som kan genetableres.

Med en stue på over elleve meter, er der ingen undskyldning for ikke at invitere til frokost, for her er plads til det helt lange bord, og i hverdagen er der god plads til både sofagruppe og spisebord. Her kommer et fantastisk lys ind igennem det store vinduesparti.

Husets køkken at fået den centrale placering i huset og rummer også plads til et spisebord, så her kan husets kok også nyde resten af familiens selskab, mens der er gang i gryderne. Det er et Invita-køkken i god, klassisk kvalitet og med italiensk granit til bordpladen. Husets badeværelse er med bruseniche med gulvvarme.

Haven er lukket og anlagt, så den er nem at holde. Og da huset er trukket tilbage på grunden, er både for –og baghaven meget anvendelig, og I kan flytte rundt med solen.

Vi glæder og til at vise ejendommen frem, så ring endelig for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.