Havdrupvej 18C, 4623 Lille Skensved

Velindrettet halvt dobbelthus i Lille Skensved

Velkommen til Lille Skensved, hvor I netop nu kan se nærmere på dette velindrettede halve dobbelthus, som blandt andet byder på en fordelagtig planløsning og en dejlig have.

Der er tale om en velholdt bolig, hvor der kom nyt tag og undertag i omtrent 2009. Af andre istandsættelser er det værd at fremhæve gasfyret fra december 2016 samt træ/alu-vinduerne med trelagsglas fra Rationel i efteråret 2018. Samme år kom der også en ny vaskemaskine og køleskab, mens 2019 har budt på indvendige døre.

Ved ankomst mødes I af en fin, rødnistret ejendom fra 1988 med plads til bilen i den lange indkørsel.

Den pæne forhave nyder godt af den bløde morgensol, mens baghaven har eftermiddagssol.

Træd ind i entréen, der ligesom badeværelset har gulvvarme. Når jakkerne er hængt op, kan I udforske badeværelset, som har en god, muret bruseniche.

Boligen giver jer også to værelser - et stort forældresoveværelse og et mindre børneværelse eller kontor, og begge prydes af et hvidpigmenteret ask klikgulv, som går igen i stuen. Det store værelse har oprindeligt været opdelt i 2, og kan nemt og billigt genetableres.

Det nydelige HTH-køkken daterer sig tilbage til omtrent 2010, og på den ene side er der udgang til det praktiske bryggers med vaskefaciliteter. Selve køkkenet er indrettet med hvide fyldningsfronter, en lys bordplade og en ovn i komfortabel arbejdshøjde.

I delvis åben forbindelse breder den dejlige stue sig ud med rum til både spisebord og sofamøbler.

Udenfor fuldendes jeres nye hjem med en frodig have med blomstrende buske, stauder og løgplanter, som gør foråret farverigt. Endelig er der også adskillige frugttræer og en vestvendt fliseterrasse, hvorfra hele herligheden kan nydes.

Fra jeres nye adresse er der kun et kvarters kørsel til Køges midtby, motorvejen tilgås nemt og her er nærhed til institution, skole og pasningsmuligheder. Kan I se det for jer?

Bestil en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.