Topasvej 11, Strøby Egede, 4600 Køge

Stor, fuldmuret etplansvilla i Strøby Egede

Her kan I se frem til et fuldmuret hjem på hele 243 m2 i et plan, som byder på skønne indendørsrammer med gulvvarme overalt, loft til kip i det store køkken/alrum, et fantastisk lysindfald og en stor, ugeneret have med flere solkroge.


Dobbelt garage med elektriske porte. Så har I to biler, så kan begge stå i tørvejr og her er desuden god plads til familiens cykler og andet. Derudover er her et opvarmet fyrrum, hvor de praktiske gøremål kan klares i lune omgivelser.

Ejendommen ligger for enden af en lukket vej i Strøby Egede syd for Køge. Og har en god beliggenhed med cykelsti til blandt andet Strøbyskolen, idrætsanlægget og stranden. Fra adressen har I heller ikke langt til pasningstilbud og Strøby Egede butikscenter med REMA 100, Netto, bager, apotek m.v. Køges bymidte og S-togsstation blot er 20 minutter væk i bil.

I overtager et hus i rigtig god stand, da det løbende er vedligeholdt. Mellem 2008 og 2010 er der er lagt trægulve i alle børneværelser samt klinker i køkken/alrum, viktualierum, bryggers, entré og den lille gang. Derudover har nuværende ejere udskiftet køkkenet, og træterrassen samt den dobbelte garage med elektriske porte er også fra samme periode.

Villaens hjerterum er uden tvivl det indbydende køkken-alrum med brændeovn, hvor der er plads til at samle hele familien. Invita-køkkenet præsenterer sig moderne, med hvide grebsfri låger, mens en lys træbordplade fuldender herlighederne - som bonus er her et lækkert amerikanerkøleskab fra 2019 og et fantastisk spisekammer med plads til ekstra service, konserves og andet godt.

I den stemningsfulde stue kan I rigtig hygge jer om aftenen foran fjernsynet, eller til en omgang brætspil. Fortsætter I rundturen, møder I et oplagt forældreafsnit med eget badeværelse og egen terrasse med morgensol. De resterende fem værelser, hvoraf ét fungerer som et gennemgangsværelse/kontor, fremstår alle pæne og indretningsvenlige, og så deles de om et badeværelse. Endelig er her også et praktisk bryggers, hvor vaskefaciliteterne er placeret.

Det ene værelse er på ca. 30 m2, og giver derfor mulighed for mange anvendelsesmuligheder som fx træningsrum, spillerum for de mindste eller et sted hvor familiens teenagere kan have venner på besøg og samtidig være lidt ugenert. Her er egen indgang og derfor er det også oplagt til liberalerhverv. Her er iøvrigt installeret luftvarmepumpe (varme/afkøling).

Udenfor har I fornøjelsen af en herlig have, som omkranses af en hæk. Dertil er der flere solrige terrasseområder, herunder træterrassen med delvis overdækning. Køkken/alrum og den store terrasse hænger rigtig godt sammen, så der er ikke langt fra køleskab til grillen, når bøfferne skal steges.

Ring i dag for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.