Byledet 20, Lellinge, 4600 Køge

Villa på 134 etagemeter og med skøn gårdhave

Unik autentisk hus med masser af charme og rummelighed, og ikke mindst en super hyggelig gårdhave, lad dig ikke narre af anførte kvadratmeter, husets 134 etagemeter skal ses og opleves.

Solstrålerne kommer gennem ruderne og spreder masser af lys, kigger du ud af stuevinduerne, kan du se kirketårnet i den ene retning og skov i den anden retning.

Ja, udenfor ses den smukke natur og ca. 4 km. væk har du Køges charmerende by, hvor du finder alt fra jazzmusik i gårdene og til cafeer og byliv. Her er nem og god adgang til motorvejsnettet, buslinjen og du finder S-toget i Køge. Du får roen og glæden ved at bo tæt på naturen, og alligevel er det praktiske i hverdagen til at løse.

Ejendommen har gennemgået en større forvandling igennem de seneste 10 år. Taget er skiftet til et sort højglans tegltag, facaderne på huset inkl. skorstenen er pudset op i en smukt antrasit grå farve i 2018 og hoveddøren samt størstedelen af alle vinduer er ligeledes udskiftet. Alle disse forbedringer er gjort med stor kærlighed og respekt for den oprindelige byggestil.

De 134 etagemeter er virkelig godt udnyttet, så her er nærmest ingen spildplads. På 1. sal er der i dag et toilet samt 2 værelser, hvor det ene er meget stort, ca. 20 m2. Her er lavet nye vægge og i den forbindelse blev der isoleret.

I stueetagen, som er hævet op pga. den høje kælder, er her højt til loftet og her er flotte pudsede lofter og smukke trægulve som på 1. salen. Af praktiske årsager er der lagt et laminat gulv ovenpå trægulvet i køkken og entre. I entréen har du fin plads til overtøjet, og blikket møder straks den snoede trappe op til 1. salen.

Køkkenet er løbende moderniseret, og rummer fin arbejdsplads med vindue ud mod gårdhaven. Her er gjort plads til et lille bord til de lette måltider eller et sted hvor familien kan hygge sig, mens maden simre på komfuret. Stuen er rummelig med god plads til både sofagruppe og spisebord i det daglige, og grundet formen på stuen, er det også muligt at lave et rigtig fint langbord til påske eller placere juletræet i december, uden at det tager alt pladsen. Her er et helt fantastisk lysindfald og smukt kig ud over byen.

Kælderen er virkelig god og sælger har ALDRIG haft vand i kælderen, og har heller ikke kendskab til at der tidligere skulle have været det. Der er en bemærkning i tilstandsrapporten grundet valget af gulvbelægning i 2 af rummene. Det er ikke hensigtsmæssigt med laminatgulv i en kælder. Sælger har fjernet gulvbelægningerne, så du kan som køber se, at standen er fin.

Det er som sagt en meget brugbar kælder med højt til loftet og egen indgang. Her finder du et rummeligt badeværelse med gulvvarme, bruseniche, vaskesøjle og god opbevaringsplads. Herfra er der adgang til et kombineret fyrrum og kontor/påklædningsrum. I det sidste rum finder du et stort hobbyrum, med mange anvendelsesmuligheder.

Ejendommen opvarmes med oliefyr og i foråret 2018 blev der opsat en træpilleovn i stuen. Sælger har i gennemsnit haft et varmeforbrug på 12.000-14.000 kr. om året i olie og træpiller, så det er noget mindre end det beregnet forbrug i energimærket. Vandvarmeren er fra 2016.

(Oliefyret blev gennemgået og restaureret i 2018, og der var meget klar udmelding om, at det er et virkelig godt fyr, så den byggesagkyndige vil under ingen omstændigheder anbefale en udskiftning).

Her er desuden YouSee-forbindelse og bilen kan holde i tørvejr i carporten.

Haven har en meget overskuelig størrelse, så her kan du virkelig nyde weekenderne og dine sommeraftener. Gårdhaven er meget fin med flisebelægning og omkranset at et vedligeholdelsesfrit hegn. Med lidt flotte blomster i krukkerne og lys i lanternerne, så er der lagt op til rigtig mange gode timer i gårdhaven.

Vi glæder os til at vise dig boligen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.